Knuser uret
med mine tanker
— jeg lever kun
med livets hastighetSkifter hurtigt
til ny forklædning
— jeg behøver forandringer
med livets hastighetDanner kontrast
behøver ingen camouflage
— død og træt af
ikke at være mig selvSkifter farve
anarkistisk kamæleon
— kaster masken
ændrer leveformMit sind
gror ud af mit hoved
— skiftede sind
efter at have været dødEndelig
det lader til at jeg ved nu
— at jeg ikke har
et uforgængeligt selvHvem ved
ved hvad ens selv er lig?
— jeg er ligeglad
skaber selv mit selvSkifter fart
jeg har brug for fartskift
— jeg ændrer mit liv
før det ændrer mig—Michael Strunge