Rita (for fanden)

Jeg står op om morgenen, træt af det hele
mig selv og den kage de andre har melet.
Hvor er den pige som før i tiden
vendte mig kærligt om på siden
og hviskede ord i mit venstre øre
som ellers kun voksne får lov til at høre.
Du trækker måske lidt blasert og åndet
på det der engang var smilebåndet,
men hvornår har du sidst hørt nogen sige
at du var smuk og dejlig og uden lige?

Endnu en dag ligger på lur
med radioavis og kartoffelkur,
skole og lektier og regnemaskiner,
arbejde, penge og nye gardiner,
selvpromoverende pop og frisure
mode og mad og intercoiffure,
ting der skal ordnes, og noget der skal gøres,
hjul der skal dreje og nogen der skal smøres.
Jeg bli’r i min seng, la’ mig være i fred
eller gi’ mig en bedre virkelighed.

Gi’ mig en fridag, åh, kære Rita.
Stil mig ind på en verden
som ikk’ fyrer shit efter shit af.

Rita, for fanden, min egen, min due,
træd ud af din rolle, kom ind i min stue.
La’ fatter fortælle dig hvor og hvornår
i et sprog som ingen computer forstår.
La’ arbejdet kalde og opvasken stå
og rødme af skam over det vi kan nå
når vi ikke skal nå, det vi si’r vi skal nå
for at få det vi påstår vi knokler for.
Kærlighed, Rita, lidt nærvær lidt glæde,
åh, bare mærke man er til stede.

Ta’ dig en fridag, åh, kære Rita.
Det er livet, som sådan og dig
jeg er fuldstændig bidt af.

Gi’ os en fridag, åh, kære Rita.
La’ os slippe for Uffe og Poul
og Bertel og Britta.

Gi’ mig en fridag, åh, kære Rita
gi’ mig mere af det jeg ellers
får alt for lidt af.
Rita …

—Steffen Brandt (TV-2, dansk band)